Adam og Amelia har været gift i ti år. Hvert år på deres bryllupsdag giver de hinanden de traditionelle gaver: Første år er det gaver af papir, andet år er det bomuld, tredje år blomster osv. Hver år skriver Amelia også et brev til Adam, men det er et hemmeligt brev, som hun holder helt for sig selv. På deres tiende bryllupsdag kan de fejre tinbryllup, mens de begge to ihærdigt prøver at ignorere, at der nu i et stykke tid har været noget galt imellem dem. Det gør det ikke bedre, at Adam lider af ansigtsblindhed i så høj grad, at han ikke genkender sin families og sine venners ansigter, og heller ikke sin kones.  

Adam og Amelia er så heldige at vinde en konkurrence, hvor præmien er et weekendophold i Skotland. Det er lige, hvad de har brug for, og de kører forventningsfulde af sted, bare de to, og så selvfølgelig deres gamle, trofaste, sorte labrador, Bob. Det viser sig dog, at det ikke er helt tilfældigt, at netop de har vundet turen. Nogen ønsker tydeligvis ikke, at de to skal leve lykkeligt til deres dages ende. Én af dem lyver, og denne bryllupsdag bliver slet ikke, som de havde håbet.