Ugens Bog: AFTENTID OG MORGENGRY af Ken Follett

Ken Folletts AFTENTID OG MORGENGRY er en episk fortælling om den dramatiske tid før JORDENS SØJLER. Flere års research har skabt banen for endnu en roman, man bare ikke kan lægge fra sig. Vores to læseglade gæster; Præst Michael Brautsch og blogger og podcaster Mikkel Braginsky dykker sammen med vært Kristoffer Zøllner ned i begivenhederne i Kingsbridge-universet i en kaotisk senmiddelalder tid.

Se med herunder.

Ugens Bog: Aftentid og morgengry

Aftentid og morgengry

Aftentid og morgengry

Året er 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.

I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.

For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i Jordens søjler. Med Aftentid og morgengry tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før Jordens søjler.

"Man lever sig helt ind i de forskellige menneskers liv og samtidig får man historisk indblik i de forskellige perioder, familierne lever i. Man bliver så optaget, at man både føler med, glædes med og bliver rasende over, hvad de familier må opleve og udsættes for. Ja, jeg tager med fryd 1000 sider mere!"
- Sussan Christophersen, læser


Udvalgt af redaktører i Gyldendals Bogklub som Månedens bog i september 2020.
Klubpris249,95 kr.