Ugens Bog: BLOMSTERDALEN af Niviaq Korneliussen

Niviaq Korneliussens roman BLOMSTERDALEN bygger på et vigtigt tema i Grønland, men også resten af verden – nemlig selvmord. Med fokus på menneskesindets udfoldelser sidestillet med naturens kræfter, undersøger Korneliussen rollen som ung i en brutal kultur.

Direktør for KPMG Henrik Mulvad, og Jane Sandberg, direktør for Enigma, har fået til opgave at læse romanen og dele deres tanker med os i dag. Vært Kristoffer Zøllner styrer ordet. 

Se med herunder.

Ugens Bog: Blomsterdalen

Blomsterdalen

Blomsterdalen

Blomsterdalen er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.

Jeg’et, et navnløst hun, oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.
Klubpris179,95 kr.