Ugens Bog: Pigen fra den franske skole

Kom med tilbage til København i foråret 1945. Modstandsbevægelsen er i knæ, og en række frihedskæmpere er taget til fange af Gestapo. De sidder indespærret i Shellhuset, hvor de dagligt udsættes for tortur. Jacob Weinreichs roman bygger på en række interviews med mennesker, der oplevede foråret 1945 og vært Kristoffer Zøllner forsøger at blive klogere på bogen sammen med museumsdirektør Jane Sandberg og forfatter Thomas Rydahl.

Se med herunder.

Ugens Bog: Pigen fra den franske skole

Pigen fra den franske skole

Pigen fra den franske skole

Pigen fra den franske skole er en historisk roman, der gribende fortæller historien om bombningen af Shellhuset og Den franske skole. Historien fortælles gennem især fire personer, der befinder sig midt i begivenhederne: Modstandsmanden Harald, den unge tyskkyndige Asta, den britiske pilot Edward og lærerinden Benedikte fra Den franske skole.

Vi er i København i foråret 1945, hvor den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Hele den danske frihedsbevægelse risikere at bryde sammen, med mindre englænderne løber den enorme risiko det er at bombe midt i en venligtsindet storby. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på Shellhusets 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt.

Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld.

Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind.

På den engelske østkyst bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København. Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie. Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage.

Romanen bygger på en lang række interview med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastrofen.
Klubpris199,95 kr.