Ugens Bog: Indtil Vandvid, Indtil døden

Velkommen til Ugens bog – programmet hvor vi dykker ned i en af de mange bøger fra Gyldendals Bogklubber.

Denne gang tager vært Kristoffer Zøllner fat i den anmelderroste roman INDTIL VANVID INDTIL DØDEN af Kirsten Thorup. Sammen med Ellen Hillingsø og Lærke Bagger forsøger han at blive klogere på bogens tema og de karakterer, der oplever rædslen under 2. Verdenskrig.

Se med herunder.

 

Ugens Bog: Indtil vanvid, indtil døden

Indtil vanvid, indtil døden

Indtil vanvid, indtil døden

Indtil vanvid, indtil døden er Kirsten Thorups besættende roman, der foregår i München under 2. Verdenskrig.

Vi er i 1942 på et overfyldt tog, der bevæger sig ned gennem Nazityskland. Én af passagererne er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små børn på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej til München. Kvinden er i sorg over at have mistet sin mand, Gerhard, der har tjent i det tyske Luftwaffe. I den bayerske hovedstad indkvarterer Harriet sig hos sin mands tyske officerskollega Klaus og dennes danske hustru Gudrun. Ægteparret tilhører den nazistiske overklasse og bor i en pragtvilla, men virkeligheden og den til tider grusomme hverdag trænger sig på. Og snart begynder også villaens fornemme kulisser at slå revner og en grusom sandhed træder frem.

Indtil vanvid, indtil døden er en roman om kærlighedens og krigens galskab, og et portræt af en kvinde, som er loyal mod sin afdøde mand, der har kæmpet på tysk side. Det er også en historie om en kvinde, der insisterer på at forholde sig neutralt til nazismen, men kommer i splid med sig selv i konfrontationen med volden og angsten, der infiltrerer "den indre front": alt det, der foregår på hjemmefronten.
Klubpris229,95 kr.