Alle månedsbøger

Vidste du, at Gyldendal har en hel palet af forskellige bogklubber? Som medlem af én af Gyldendals Bogklubber kan du købe månedsbøger fra alle klubber. Her finder du alle de gode bøger, vi har udvalgt til dig i denne periode.
Bibliotekaren fra Auschwitz
GYLDENDALS BOGKLUB

Bibliotekaren fra Auschwitz

BIBLIOTEKAREN FRA AUSCHWITZ er en gribende 2. Verdenskrigsroman om den unge pige Dita, der kommer til Auschwitz med sine forældre - og får ansvaret for biblioteket i kz-lejren. Romanen er baseret på en virkelig historie om Dita Kraus. Hun overlevede, det gjorde hendes forældre ikke.

Fjortenårige Dita føres med sine forældre fra Terezín-ghettoen i Prag til Auschwitz-Birkenau af nazisterne. Her bliver hendes opgave at vogte over noget hemmeligt og yderst dyrebart – et lille bibliotek bestående af de bøger, som det er lykkedes lejrens tilfangetagne at smugle forbi vagterne. Men bøger er farlige, og forbudte. De får mennesker til at tænke. Allerfarligst er de i Blok 31, børnenes barak, hvor selv den mindste overtrædelse af reglerne kan medføre store konsekvenser.

Det var ikke noget stort bibliotek. Faktisk bestod det kun af otte bøger, hvoraf nogle var i meget dårlig stand. Men det var bøger. På dette dystre sted, hvor menneskeheden havde nået sit mørkeste punkt, var disse bøgers tilstedeværelse et minde om mildere og mindre triste tider, hvor ord var stærkere end maskingeværer.

Udvalgt af redaktører i Gyldendals Bogklub som Månedens bog i juli 2021.
Klubpris199,95 kr.
Stormfald
KRIMI & SPÆNDING

Stormfald

Årets krimi i Sverige 2020! Tove Alsterdals nye krimi STORMFALD er første bog i en ny krimiserie, der foregår i et lille samfund i det nordsvenske skovland, hvor Alsterdal bor store dele af året. Det er skandinavisk politikrimi i topklasse.

Olof var kun 14 år, da han tilstod mordet på en lidt ældre pige, Lina. 23 år senere drejer han af E4 i Ångermanland, ind på de små veje, der fører til hans barndomshjem, hvor han ikke har været, siden han blev dømt. I badeværelset finder han sin far død, myrdet med en jagtkniv.

Eira Sjödin er lige vendt hjem til sin barndomsby – for at arbejde ved politiet og for at tage sig af sin mor, der lider af begyndende demens. Efterforskningen af mordet på Olofs far vækker hendes fortid til live. Eira var ni år, da Lina blev myrdet. Olof var drengen fra hendes mareridt.

STORMFALD er første bog i en ny serie, der udspiller sig i Ådalen, det norrlandske skovland ved Ångermanelvens bred.

Udvalgt af redaktøren i bogklubben Krimi & Spænding som Månedens bog i juli 2021.
Pris frem til 30. juli179,95 kr.
Stjernernes knitren
SAMLERENS

Stjernernes knitren

STJERNERNES KNITREN er Stefánsson Classic. Den udkom på islandsk helt tilbage i 2003, men finder først vej til sit dansklæsende publikum 18 år senere. Netop derfor er bogen er rigtig godt prisme for Stefánssons forfatterskab. Han havde med andre ord allerede fundet sin stil og sine tematikker dengang, hvor han skrev romanen om en syvårig dreng, der ved bogens begyndelse netop har mistet sin mor.

Men en morgen kommer en anden kvinde ud af farens soveværelse i lejligheden i Reykjavik, og for at beskytte sig selv mod sorgen og frygten for fremtiden opbygger han sin egen indre verden, hvor bedstemorens stemme toner frem og fortæller om livet i familien, før han blev født. På den måde bliver STJERNERNES KNITREN en fortælling om fire generationer, og hele slægtshistorien viser sig at være skrevet frem af en forfatter i nutiden. Der er den syvårige dreng som voksen.

Læsere af Stefánsson vil genkende flere typiske træk i det nødtørftige referat, og ikke mindst fortællingen om en slægt, og hvordan fortidens mennesker træder frem af siderne og bliver til kød og blod. Med drifter, længsler og drømme som forekommer tidsløse. Også skuffelserne. Tag bare oldefaren, der sammen med en drukven drømmer store drømme om eventyr, men bliver fanget af hverdagen: "Afrika! Stillehavet! råber de resten af natten, og bliver først tavse da solen sætter den østlige himmel i brand. Få dage senere er oldefar blevet assistent hos en ejendomsmægler, og det viser sig, at han er som skabt til jobbet."

Oldefaren er en typisk Stefánsson-karakter, og det samme er hans hustru. Råstærk, handlekraftig, med en sulten seksualitet og en smerte, som er svær at rumme: "Jeg graver i fortiden og ser min oldefars mørke, næsten sorte hår blive gråt. Jeg ser oldemor være så bange for sine drømme, at hun en nat står op, samler de skarpeste knive sammen, forlader huset, undgår lygtepælenes matte skær, og kaster dem i vandet."

Her er det ikke bedstemoren, men forfatteren, der har ordet, og den sindrige og snurrige måde at fortælle på er en af nydelserne ved Stefánssons romaner, der ikke er labyrinter, men snarere sneglehuse, hvor ordene nok får svimlende fart i svingene, men altid løber en bestemt vej.

Udvalgt af redaktøren i Samlerens Bogklub som Månedens bog i juli 2021.
Klubpris199,95 kr.
Universet har altid en plan
PSYKE & SJÆL

Universet har altid en plan

Ønsker du at bryde med mønstre af selvfordømmelse, offermentalitet og skyldfølelse? Helbrede følelsesmæssige sår og forvandle din virkelighed til det bedre? Så er Matt Kahns vidunderlige bog om at give slip på det, der tynger dig, en uundværlig guide på rejsen.

Matt Kahn er amerikansk bestsellerforfatter, foredragsholder og ikke mindst en gudsbenådet healer. Og i UNIVERSET HAR ALTID EN PLAN udforsker han 10 gyldne regler eller universelle sandheder, der kan hjælpe dig til at give slip på det, der følelsesmæssigt tynger dig og holder dig fast. Og som kan få dig til at skifte perspektiv på dig selv og din verden - et skift fra skyld, skam og selvbebrejdelse til kærlighed, medfølelse og glæde. Du bliver blidt guidet gennem en forandringsproces, hvor der hverken bliver stillet urealistiske krav eller talt om højtragende utopier.

For Matt Kahn ved godt, at livet ikke kan sættes på pause, selv om du har et ønske om at udvikle dig. Der er stadig regninger, der skal betales, deadlines, der skal overholdes, forpligtelser, der skal indfries, og børn, der skal passes. I det hele taget er Kahn stor fortaler for en praktisk og medfølende spiritualitet, der netop kan forenes med hverdagens krav, og som indbefatter vores følelser og menneskelighed såvel som vores guddommelighed. I bogen får du derfor både lettilgængelige øvelser og mantraer, der på praktisk vis kan hjælpe dig med at udforske dit potentiale, og Matt Kahn fortæller også personlige historier fra sit eget liv.

UNIVERSET HAR ALTID EN PLAN er Matt Kahn, når han er bedst! Med sine veludviklede intuitive evner hjælper han dig med at give slip på det gamle og favne det nye, så du får adgang til et dybere lag af velvære og frihed i dig selv.

Du vil lære at:
  • Bryde med mønstre af offermentalitet, selvfordømmelse, skyld og bebrejdelse
  • Helbrede følelsesmæssige sår uden at skade andre eller påtage dig andres smerte
  • Acceptere din guddommelige kerne uden at afvise eller undgå din menneskelige side
  • Forvandle din virkelighed og blive en ledestjerne for forandring


Udvalgt af redaktøren i Psyke & Sjæl som Månedens bog i juli 2021.
Klubpris199,95 kr.
Christian den Grusomme
HISTORIE

Christian den Grusomme

Forfatter og arkæolog Anders Otte Stensager har skrevet endnu en anmelderrost bog, CHRISTIAN DEN GRUSOMME, om en af nazismens grusomme mordere. Det er den første biografi om Christian Wirth, der af sit mandskab blev kaldt for Christian den Grusomme. Han var en af de hovedansvarlige i "Aktion Reinhardt".

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinka i Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder. Hvad de færreste nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller "eutanasicentre".

Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under "Aktion Reinhardt", som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet.

Anders Otte Stensager giver historien et lille nationalt tvist ved at tilføre et dansk islæt: både blandt de henrettede og blandt de henrettende.

Udvalgt af redaktøren i bogklubben Historie som Månedens bog i juli 2021.
Klubpris239,95 kr.

Månedsbøger fra vores børnebogklubber:

3 produkter
Viser 3 ud af 3
En fars gave
BOGKLUBBEN FLAMINGO

En fars gave

Bestsellerforfatteren Danielle Steel har skrevet en stærk roman, EN FARS GAVE, om at være efterkommer af overlevende fra kz-lejre - om at bygge sit liv op fra grunden og kæmpe inderligt for at være herre over sin egen skæbne.

Jakob og Emmanuelle er begge overlevende fra koncentrationslejre, og efter at være blevet reddet af amerikanske tropper i Polen, lykkes det dem at starte et nyt liv i New York efter krigen. For ikke at blive adskilt lader de deres venskab udvikle sig til kærlighed og ægteskab, og de sætter sig for at arbejde sig op fra dårligt betalte jobs og Lower East Side.

Mange år senere har Jakob opbygget en stor formue og meget rigdom. Jakob kan kan give sin søn, Max, det liv, som han ikke selv havde. Selvom Max gerne vil følge i sin fars fodspor og skabe sin egen succes, bliver han sat på prøve igen og igen. Men for at være et forbillede for sine egne børn, må Max holde ud og kæmpe til det sidste.

Udvalgt af redaktører i bogklubben Flamingo som Månedens bog i juli 2021.
Klubpris229,95 kr.
Udrensning på 7 dage
SUNDT LIV

Udrensning på 7 dage

Kickstart din krops naturlige evne til at helbrede sig selv med et 7-dages fuldt detoxprogram sammensat af den kendte læge og bestsellerforfatter Alejandro Junger. Som ung, stresset læge levede han i mange år med alt for meget arbejde, for lidt søvn og for dårlig kost, indtil han pludselig blev alvorligt syg. Efter at have konsulteret tre specialister stod han med tre forskellige diagnoser og med medicin, der ikke hjalp ham.

Han begyndte derfor at søge efter alternative veje til at genvinde sin sundhed, men blev først for alvor helbredt (og kom oven i købet til at føle sig og se ti år yngre ud), da han opdagede afgiftning og gennemførte et veltilrettelagt detox-program. Denne indsigt ændrede hans livsbane og medicinske praksis for bestandig, og i dag er hans erklærede mål at hjælpe alle til en bedre forståelse af kroppens evne til at helbrede sig selv.

UDRENSNING PÅ 7 DAGE er kulminationen på Alejandro Jungers over tredive års forskning, undervisning og praksis på området og giver hans svar på, hvordan vi enkelt og effektivt kan imødegå den giftige overbelastning, vi alle udsættes for. I bogen tilbyder han et detaljeret 7-dagesprogram til at rense kroppen for giftstoffer og forklarer principperne bag.

Programmet, der er brugervenligt og utrolig virkningsfuldt, giver dag for dag, time for time vejledning med lettilgængelige måltidsplaner og lækre opskrifter. Det bygger på kerneprincipper fra tre kilder: Funktionel medicin (holistisk tilgang til patientbehandling), ayurvedisk medicin og periodisk faste. Tre metoder, der hver for sig kan have positiv og varig effekt på krop og sind, men som tilsammen udgør et utrolig kraftfuldt redskab til selvhealing.

Udvalgt af redaktører i Psyke & Sjæl som Månedens bog i juni 2021 og i bogklubben Sundt Liv som Månedens bog i juli 2021.
Klubpris199,95 kr.
10 tanker om leg
PÆDAGOGISK BOGKLUB

10 tanker om leg

I 10 TANKER OM LEG bliver du klog på, hvordan du skaber gode rammer for legen i hverdagen. Her gennemgår legeprofessor Helle Marie Skovbjerg, hvad leg egentlig er, hvordan den kan udfolde sig, og hvordan man som fagperson skaber de bedste rammer for leg. Det sker gennem 10 kapitler - tanker - om forskellige aspekter af legen. Det er for eksempel legens materialer, legens stemninger og legens steder. Her er mange konkrete eksempler fra Helle Marie Skovbjergs feltarbejde, og hvert kapitel afsluttes med et par gode råd til de voksne, der er en del af eller på sidelinjen af børns leg.

Bogen har en praktisk størrelse, der gør, at den er lige til at have med i tasken og tage frem, når der skal planlægges legeaktiviteter eller evalueres, hvordan det går med at lege i jeres dagtilbud. Den kan læses fra start til slut, eller du kan springe hen til de kapitler, der har din og dine kollegers særlige interesse.

Udvalgt af redaktøren i Pædagogisk Bogklub som Månedens bog i juli 2021.
Klubpris229,95 kr.