Internationale forfattere og krimiserier

Chris Carter (Brasilien)

Chris Carter er født 1965, opvokset i Brasilien og har studeret psykologi og kriminel adfærd ved University of Michigan. Efter endt uddannelse arbejdede han som kriminalpsykolog, hvor han interviewede adskillige kriminelle, herunder seriemordere med livstidsdomme. I dag er han fuldtidsforfatter og bl.a. kendt for bøgerne om Robert Hunter.

Cody McFadyen (USA)

Cody McFadyen, født 1968, amerikansk krimiforfatter. Før han blev succesfuld krimiforfatter, arbejdede han som webdesigner. Han er kendt for krimiserien om den kvindelige FBI-agent, Smoky Barrett, der er på jagt efter seriemordere. Serien er ikke for sarte sjæle.

Daniel Silva (USA)

Den amerikanske stor spion-forfatter Daniel Silva er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet som korrespondent i Mellemøsten og stået bag anerkendte nyheds- og udenrigsprogrammer på CNN og NBC. Erfaringerne herfra har givet ham masser af stof til serien om den israelske agent Gabriel Allon, der gav Silva hans helt store gennembrud som krimiforfatter.

Ian Rankin (Storbritannien)

Britiske Ian Rankin, født 1960, er den mest solgte forfatter i Storbritannien. Med til succesen hører tv-serien med John Hannah i rollen som kriminalkommissær John Rebus, der er solgt verden over.

James Lee Burke (USA)

Amerikanske James Lee Burke er født 1936. Der er næppe nogen krimiforfatter, der har fået så megen anerkendelse og så mange priser som Burke. Over 30 romaner har han på samvittigheden, en overvejende del af dem med strømeren, drankeren og Vietnam-veteranen Dave Robicheaux i centrum.

Lee Child (USA)

Lee Child er født 1954 i Coventry, England. Han studerede jura og arbejdede hos Granada Television i 18 år. I 1995 skrev han sin første bog, den første i Jack Reacher-serien, der blev en øjeblikkelig succes.

Linda Castillo (USA)

Linda Castillo, født 1960, er en international bestsellerforfatter med bøger udgivet i 30 lande. Castillo er bl.a. kendt for krimier med den kvindelige kriminalbetjent Kate Burkholder i hovedrollen.

Lynda La Plante (Storbritannien)

Den engelsksprogede krimilitteraturs måske mest populære forfatter. Hendes bøger er blevet filmatiseret, og det gælder også hendes fremragende serie om den unge kriminalassistent Anna Travis fra London

Michael Connelly (USA)

Michael Connelly har en fortid som kriminalreporter på Los Angeles Times, og det er fra den tid at han har hentet erfaring til sin verdensomspændende successerie om LAPD-detektiven Harry Bosch. Et must-read for alle krimifans!

Peter James (Storbritannien)

Med serien om kriminalkommissær Roy Grace fik krimiforfatter Peter James sit store folkelige gennembrud. En Englands svar på Jussi Adler-Olsen. Hans bøger er i dag oversat til 37 sprog.

Peter Robinson (Storbritannien)

Peter Robinson har vundet uhyre popularitet og anerkendelse for hans serie om kriminalkommissæren Ala Banks, der som ofte udspiller sig i Yorkshire, England, hvor forfatteren selv er fra.

Philip Kerr (Storbritannien)

Philip Kerr (1956 – 2018) var en af Englands mest anerkendte spændingsforfattere. Kerr er bedst kendt for sin Berlin Noir-serie, der er anerkendt som et hovedværk i kriminallitteraturen.

Pierre Lemaitre (Frankrig)

Er blevet kendt for sine både anmelderroste og prisvindende romaner. Især er det hans serie om kriminalkommisær Camilla Verhoeven, som de danske krimifans har taget til sig.

Robert Galbraith (Storbritannien)

Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling, der står bag serien om Harry Potter. Som Robert Galbraith har den britiske forfatter skrevet serien om Cormoran Strike.

Sir Arthur Conan Doyle (Storbritannien)

Var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive. Især er det historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der har slået Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859 -1939) fast i verdenslitteraturen.