34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Gratis fragt

Velkommen til Krimi & Spænding




Dit månedlige fix af uhygge og pulsforhøjelse

Set udefra er vi krimifans måske ikke helt normale. Vi klemmer gerne en medrivende mordsag ind mellem madpakker, lektiehjælp og arbejdsmails. Og ofte skal vi bruge en solid dosis svedfremkaldende mysterier for rigtigt at slappe af. Så er der det med at være sidst i en god krimi. Det er tilfredsstillende, fordi opklaringen er nær – men samtidig tænker vi allerede på, hvor næste kick skal komme fra.

De følelser kender vi alt til i bogklubben Krimi & Spænding. Vi læser og følger med i alle krimier, der udgives herhjemme og i udlandet. Og vi påtager os gerne efterforskerrollen og finder de mest nervepirrende pageturnere frem til dig og de andre krimifans i vores fællesskab. Det kan både være fra kendte og nye krimiforfattere. Altid så fængende og velskrevet, som du forventer, når bogen er udvalgt af Gyldendals Bogklubber. 

Velkommen i klubben.

- Mette Bentholm, redaktør i Krimi & Spænding
Døden mellem linjerne
Månedens bog
 

Døden mellem linjerne

DØDEN MELLEM LINJERNE er en helt ny krimi og samtidig begyndelsen på en ny serie af Elly Griffiths, der også har skrevet den populære Ruth Galloway-serie.

Clare Cassidy er vant til mord - i hvert fald i teorien. Hun underviser i litteratur og interesserer sig især for forfatteren R.M. Hollands skrækhistorier. En dag bliver en af Clares kollegaer fundet død, og ved siden af ofret finder politiet en lap papir med en sætning fra en af R.M. Hollands bøger. Clare frygter, at morderen kan være en, hun kender, og hun begynder at betro sig til sin dagbog.

Men en dag opdager hun en mystisk besked i bogen, skrevet i en fremmed håndskrift: "Hej Clare. Du kender mig ikke." Pludselig minder begivenhederne i Clares eget liv mistænkeligt meget om plottet i en af hendes yndlingshistorier, og opdagelsen gør hende rædselsslagen.

Denne nye serie introducerer kriminaloverbetjent Harbinder Kaur, som er efterkommer af indiske indvandrere - og lesbisk, men det tør hun ikke fortælle sine forældre. Harbinder Kaur må meget mod sin vilje vende tilbage til sin gamle skole, Talgarth High, da en kvindelig lærer derfra pludselig findes myrdet, og herfra vokser mysteriet.
Månedens bog pris189,95 kr.

Vi har tidligere læst

Derfor læser jeg

Svend Brinkmann

10-09-2021

Psykologiprofessor Svend Brinkmann er kendt og elsket for sine humoristiske og tankevækkende indspark til samfundsdebatten og filosofiske analyser af det moderne menneskes kvaler. Han har skrevet en lang række bestsellere, senest VI ER DET LIV VI LEVER. Selv læser han hver aften inden sovetid - uanset hvad.

 
Morten Kirkskov
Derfor læser jeg

Morten Kirkskov

23-08-2021

Han er skuespiller, teaterinstruktør, forfatter og skuespilchef på Det Kongelige Teater, og den gode historie er en kæmpe del af Morten Kirkskovs hverdag. I Gyldendals Bogklub er han fast gæst i programmet Månedens bog, og her fortæller han endnu mere om sine yndlingsbøger og sit forhold til læsning.

Anne Kirstine Dam Christensen
Derfor læser jeg

Anne Kirstine Dam Christensen

30-07-2021

Måske husker du hende her fra bogklub-magasinet, hvor hun var redaktionschef i mange år. I dag står Anne Kirstine i spidsen for alt det inspirerende indhold i den nye lydbogstjeneste Chapter. Her fortæller hun om sin passion for bøger og om nogle af de læse- og lytteoplevelser, der har sat sig i hende for altid.

Viser 3 ud af 21

Se alle dine medlemsfordele

Udsøgt udvalg, små priser, smart service og unik adgang