Inger Gammelgaard Madsen

Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) voksede op på et gartneri i Galten ved Århus, hun er uddannet grafisk tegner og arbejdede en årrække som reklametegner i hhv. Silkeborg og Århus.

I 2008 udgav hun Dukkebarnet, den første krimi i serien om kriminalassistent Roland Benito. Siden er udkommet Drab efter begæring samt Fremmed indtrængen.

Hendes krimier handler alle om aktuelle ting og begivenheder og er spændende og vedkommende.

"Inspirationen kommer af aktuelle temaer, jeg hører eller læser om, og som kunne være interessante for Rolando Benito at se nærmere på. Hver bog i serien er skrevet ud fra en autentisk begivenhed, som har sat min fantasi i gang, og som jeg så har bygget fiktivt videre på. Jeg følger med i alt, hvad der er om politiets arbejde i aviser og på tv. Og ikke mindst de gode krimiserier. Når jeg læser, er det også krimi-genren, der interesserer mig mest og også bøger og artikler om retsmedicinernes og kriminalteknikernes arbejde." - skriver Inger Gammelgaard Madsen.

Læs mere på: https://inger-gammelgaard-madsen.dk/

Bøger