Julie Hastrup

Julie Hastrup (f.1968) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har bl.a. arbejdet på TV2/Lorry og Danmarks Radio.

I 2009 debuterede hun som krimiforfatter med bestselleren En torn i øjet. Det blev begyndelsen på historien om Rebekka Holm, en stædig og ambitiøs kriminalefterforsker, der involverer sin læser i bizar sex og makabre forbrydelser. Selv siger hun, at hun interesserer sig for de store følelser; begær, hævn, jalousi og skam, og at hendes krimier er et forsøg på at forstå det onde.

I foråret 2015 udkom Farlig fortid, Julie Hastrups femte krimi med Rebekka Holm som hovedperson.

Julie Hastrups bøger er solgt til udgivelse i Norge, Tyskland, Holland og Spanien.

Fotograf: Steen Evald, 2013

Bøger