Blodig genvej
34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Blodig genvej

En varm julidag forsvinder den niårige Sofie fra en legeplads i Valbyparken. Pigen er fra en socialt belastet familie, og i første omgang tror man, at det er hendes alkoholiserede far, der har bortført hende.

Den ambitiøse, unge efterforsker Rebekka Holm og hendes hold sættes på sagen, og snart viser det sig, at de har at gøre med en mordsag.

Da endnu en pige forsvinder i Københavns-området, står det klart for drabssektionen, at de har at gøre med en koldblodig morder, og tiden er knap. Som sagen skrider frem viser det sig, at barnemorderen måske er tættere på Rebekka end først antaget.

Tematikken omkring bortførte børn leder uvilkårligt tankerne hen på virkelige sager som Madeleine McCann og Natascha Kampusch, som der også refereres til undervejs i romanen. At et barn brutalt rives væk fra dets forældre, går lige i hjertet på de fleste, og Julie Hastrup beskriver især de forsvundne pigers mødres smerte indlevende og voldsomt.
  • Antal sider336
  • Højde222 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt360 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr280404
  • GenreKrimier og mysterier
Klubpris99,95 kr.

Bøger i samme serie

Relaterede titler og produkter

Forfatter

Julie Hastrup

Julie Hastrup (f.1968) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har bl.a. arbejdet på TV2/Lorry og Danmarks Radio.

I 2009 debuterede hun som krimiforfatter med bestselleren En torn i øjet. Det blev begyndelsen på historien om Rebekka Holm, en stædig og ambitiøs kriminalefterforsker, der involverer sin læser i bizar sex og makabre forbrydelser. Selv siger hun, at hun interesserer sig for de store følelser; begær, hævn, jalousi og skam, og at hendes krimier er et forsøg på at forstå det onde.

I foråret 2015 udkom Farlig fortid, Julie Hastrups femte krimi med Rebekka Holm som hovedperson.

Julie Hastrups bøger er solgt til udgivelse i Norge, Tyskland, Holland og Spanien.

Fotograf: Steen Evald, 2013

Bøger af samme forfatter