34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Gratis fragt
Byen ved Volga
Nyhed

Byen ved Volga

Lotte og Søren Hammers historiske spændingsserie fra Anden Verdenskrig, Venner og fjender, er nået til 4. bog, BYEN VED VOLGA, og krigen om Stalingrad i 1942.

Sommeren 1942. Peter er nu menig i Den Tyske Hær, og han sendes med et kompagni soldater til Stalingrad, hvor de i første omgang tildeles en bevogtningsopgave i en landsby ved floden Don. Peter er desillusioneret og stærkt i tvivl om, hvem og hvad han nu kæmper for. Da hans deling fanger to kvindelige partisaner, ender Peter med at sørge for, at den ene, Lidiya Snopova, får mulighed for at flygte.

Peter tiltræder en specialenhed, som skal beskytte et regiments hovedkvarter, og i samarbejde med en ligesindet – og russiske snigskytter - iværksætter han en dristig plan, der har til formål at slå højtstående tyske officerer ihjel.

Samarbejdet med russerne får store konsekvenser for Peter, men de fører også til gensyn med gamle og nye venner, inden Peter atter engang tvinges på flugt efter svar.
  • Antal sider304
  • Højde217 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt379 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401634
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris169,95 kr.

Bøger i samme serie

Bøger i samme genre

Forfatter

Lotte og Søren Hammer

Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) er søskende. Lotte Hammer er uddannet sygeplejerske, og Søren Hammer skolelærer. De debuterede som forfattere i 2010 med krimien Svinehunde, der blev en gigantisk succes med flere end 100.000 solgte eksemplarer herhjemme. Derudover fik udlandet i den grad øje på forfatterparret. Allerede inden udgivelse af Svinehunde i Danmark var krimien købt af forlag i 16 lande – herunder Spanien, Japan, USA, England og Rusland.

På nuværende tidspunkt er bøgerne i serien solgt til udgivelse i 22 lande, for Lotte og Søren Hammers debutudgivelse blev på ingen måde en enlig svale – eller måske snarere ingen enlig, ildevarslende ravn, nu hvor vi befinder os i den dunkle krimiverden. Tværtimod har de to forfattere været og stadig er myreflittige og hittepåsomme. Svinehunde udkom i marts 2010, og allerede i oktober samme år fulgte Alting har sin pris, bind to om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen i København. Siden er fulgt yderligere seks Konrad-krimier. Den niende, Mirakelbarnet, er klar 26. oktober 2018. Forfatterparret regner med at afslutte serien ved det 10. bind.

Serien pr. oktober 2018:

Svinehunde (2010)

Alting har sin pris (2010)

Ensomme hjerters klub (2011)

Pigen i Satans Mose (2012)

Den sindssyge polak (2014)

Elskede Heidi (2015)

Mørkemanden (2016)

To små piger (2017)

Mirakelbarnet (okt. 2018)

Lotte og Søren Hammers forfattermæssige bedrift stopper ikke der. I 2016 var de aktuelle med romanen Rosa, en tragisk kærlighedshistorie, der foregår under de sidste besættelsesår. Rosa var deres første roman uden for krimiserien. Derudover har de også bidraget med historier til en række novellesamlinger.

Siden 2010 har de da også begge været fuldtidsforfattere.

Læs mere på hammerhammer.com

Foto: Robin Skjoldborg, 2016

Bøger af samme forfatter