De heldige

De heldige

Polen, foråret 1939: Tre generationer af familien Kurc er samlet for at fejre den jødiske højtid pesach. De læser højt for hinanden omkring spisebordet, danser, taler om familiens lille nyfødte og gør deres bedste for at bortlede tankerne fra den krig, der nærmer sig fra vest.

Men snart spredes familien gennem syv sindsoprivende år over Europa, Rusland og Sydamerika for hver især at søge ly for koncentrationslejrenes rædsler. Nogle slutter sig til den polske hær, andre arbejder umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker eller sendes til arbejdslejre i Sibirien.

Familien Kurc er drevet af en ubændig længsel efter at blive genforenet, og med glødende håb og opfindsomhed kæmper de sig gennem krigens ubegribelige brutalitet.

Udvalgt af redaktører i Gyldendals Bogklub som Månedens bog i juli 2020.
  • Antal sider480
  • Højde228 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde42 mm
  • Vægt732 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400979
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris199,95 kr.

Forfatter

Georgia Hunter

Georgia Hunter er amerikansk forfatter, født i Massachusetts, USA.

Som 15-årig fandt Georgia Hunter ud af, at hun er efterkommer af polske jøder, der overlevede Holocaust.

Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var 90% af Polens tre millioner jøder blevet udryddet. Af de mere end 30.000 jøder, der boede i byen Radom, overlevede færre end 300. Blandt dem Georgia Hunters slægtninge. Hun besluttede sig for at dykke ned i deres historie, og romanen De heldige er resultatet af over ti års research verden over, kun bevæbnet med en notesbog og en båndoptager. De heldige er prisbelønnet, har høstet store anmelderroser og en langvarig plads på New York Times' bestsellerliste. Den filmatiseres i øjeblikket af Amazon.

Produkter i samme kategori