Disciplen
Det er gået op for Sebastian Bergman, at han har en voksen datter, og han gør nu en ihærdig indsats for at få styr på sit liv og kontrol over sit sexmisbrug. Han længes efter at fortælle det, men er samtidig klar over, at hun på ingen måde ønsker ham i sit liv.

Samtidig efterforsker hans gamle team hos Rejseholdet en række brutale kvindemord, som på ubehagelig vis leder tankerne hen på Edward Hinde - en dømt seriemorder, som Sebastian satte bag lås og slå for mange år siden. Men Hinde sidder fortsat inde, så politiet mener, at der er tale om en copy-cat.

Det lykkes Sebastian at overtale Torkel, hans gamle chef, til at lade ham deltage i efterforskningen.

Men det, Sebastian finder frem til, er yderst ubehageligt. Han opdager, at mordene og sporene peger mod ham selv.
  • Antal sider524
  • Højde237 mm
  • Bredde159 mm
  • Dybde36 mm
  • Vægt786 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr268110
  • GenreThrillere / spændingsromaner,Krimier og mysterier
Klubpris99,95 kr.

Om forfatteren

Hjorth Rosenfeldt

Hans Rosenfeldt (f.1964) er en internationalt anerkendt manuskriptforfatter og har været studievært for adskillige svenske tv- og radioprogrammer. Han er hovedmanden bag tv-serien Broen med Kim Bodnia.

Michael Hjorth (f. 1963) er instruktør, manuskriptforfatter og filmproducent.

Hjorth & Rosenfeldt debuterede som krimiforfattere i 2010, men begge var allerede etablerede inden for den svenske tv- og filmbranche og godt bekendte både med krimigenren og som tekstforfattere.

De mødte hinanden i 1993 i Sveriges tv’s dramaafdeling, hvor de begge skrev tv-krimier. De udtænker sammen romanens plot og struktur, hvorefter de deler kapitlerne imellem sig og skriver hver for sig. Til sidst gennemskriver de hinandens kapitler og samler romanen.

Krimierne har jordnære og realistiske afsæt og udfolder sig især omkring menneskers relationer. De er veldrejede og overraskende, og bøgerne er intenst spændende fra første til sidste side. Kriminalpsykologen Sebastian Bergman har hovedrollen. Sebastian er en karakter, der på én gang er næsten umulig at sympatisere med, og som samtidig formår at krybe dybt ind under huden på læseren. Hans kone og datter er omkommet i tsunamien i 2004, hvilket har efterladt ham følelsesmæssigt knækket. Han dulmer tabet i sexafhængighed og opfører sig konsekvent arrogant, provokerende og altid udelukkende med egen vinding for øje.

Deres første roman red både i Sverige og udlandet på en kæmpe bølge af hype: det nye, store svenske krimihåb efter Stieg Larsson. Forventningerne til forfatterduoen er på smukkeste vis blevet indfriet. Spændingsromanerne med Sebastian Bergman i hovedrollen er solgt til mere end 12 lande og er i Sverige blevet lavet til en tv-serie med Rolf Lassgård i hovedrollen. De er et absolut must på læselisten, hvis man elsker nordiske krimier!

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter