34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Gratis fragt
Eileen
Læseprøve
Lytteprøve
Ottessa Moshfegh er legesyg ordkunstner, identitetspolitisk omkalfatrende og fuldstændig sin egen. Verden har aldrig set en bog som EILEEN. Hvilken fryd!

Det er noget helt vidunderligt pirrende ved utroværdige fortællere, der holder én jublende på stikkerne. Netop den slags hovedperson er Ottessa Moshfegh ekspert i. Og det gør hendes værker til noget væsensforskelligt end al den anden samtidslitteratur, du kan finde derude. På en gang underholdende dead-pan-litteratur og chokerende kloge sætninger. Højlitterært og super-trashet.

"Jeg-fortælleren er et af de mærkeligste, mest forkludrede, mest patetiske - og dog, på sin egen måde, indtagende - udskud, jeg er stødt på i litteraturen." Sådan skriver anmelderen Patrick Anderson i Washington Post om EILEEN, og her i Samlerens må vi istemme koret af jublere. For selvom man snildt kan frastødes af EILEEN, bliver man tiltrukket af beskrivelsen af alt det, litteraturen - og det levede liv - ellers plejer at skjule for at få til at forsvinde. Men det går aldrig væk.

Julen bringer ikke meget glæde for Eileen, en ensom ung kvinde, der er fanget mellem rollen som sin alkoholiske fars hjælper og et job som sekretær i drengefængslet Moorehead. Opslugt af bitterhed og selvhad fylder Eileen dagene med perverse fantasier og drømme om at stikke af til storbyen. Aftenerne og weekenderne fylder hun ud med butikstyveri og med at forfølge fængselsbetjenten Randy. Da den begavede, smukke og livlige Rebecca Saint John dukker op som den nye uddannelsesansvarlige i fængslet, tryllebindes Eileen og er ikke stand til at modstå det, der virker til at være et mirakuløst spirende venskab. Men Eileens hengivenhed for Rebecca ender med at få konsekvenser, der overgår hendes vildeste forestillinger.
  • Antal sider304
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde23 mm
  • Vægt447 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401546
Klubpris169,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Ottessa Moshfegh

Ottessa Moshfegh (f. 1981) er amerikansk forfatter.

Hendes første roman, Eileen fra 2015, der udkommer på dansk i efteråret 2020, modtog en PEN Hemingway-pris i kategorien ’Bedste debutroman’ og blev nomineret til både Man Booker-prisen og National Book Critics Circle-prisen.

Hendes anden roman, Mit år med ro og hvile, blev udgivet i 2018 – på dansk i 2020. Den er oversat til en lang række sprog og blev udvalgt som en af årets bedste bøger af New York Times.

Fotograf: Krystal Griffiths, 2020

Bøger af samme forfatter