34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Farlig tomandsfærd

Farlig tomandsfærd

Læseprøve
Lytteprøve
FARLIG TOMANDSFÆRD er Ejnar Mikkelsens verdensklassiker inden for ekspeditionslitteratur om årene 1909-1912 i Nordøstgrønland.

I 1909 stævnede den lille skonnert ”Alabama” ud fra København mod Nordøstgrønland med syv mand ombord. Den kun 28-årige Ejnar Mikkelsen var ekspeditionsleder, og missionen var at finde de tre omkomne fra Danmark-ekspeditionen. Det var desuden Mikkelsens opgave at finde de omkomnes dagbøger og observationsjournaler, som havde afgørende betydning for den danske stat i et geopolitisk perspektiv.

Alabama-ekspeditionen blev skelsættende for Ejnar Mikkelsen. ”Alabama” kom ind til kysten ved øen Shannon, hvor skibet blev lagt i vinterhavn. Mens Mikkelsen og hans fantastiske ekspeditionskammerat Iver Iversen slædede mod nord for at lede efter de omkomne fra Danmark-ekspeditionen, blev skibet skruet ned, og det tilbageblevne mandskab blev undsat af en norsk sælfanger. 

Da Mikkelsen og Iversen kom tilbage fra den lange slæderejse, fandt de en lille hytte bygget af vragrester fra skibet. Skibets navnebræt var sat over døren som en hilsen fra kammeraterne. Det var alt, hvad der mødte de to mænd, og i mere end to år var de i bogstaveligste forstand sneet inde, fanget på den øde kyst i Nordøstgrønland. Sult, kulde og isbjørneangreb var en del af hverdagen, men venskabet holdt på trods af de umulige omstændigheder. Alt dette fortæller Ejnar Mikkelsen dramatisk og gribende, men også humoristisk om.

FARLIG TOMANDSFÆRD genudgives nu i udvidet og illustreret udgave med nye unikke fotos, forord af barnebarnet Naja Mikkelsen og originale breve fra Mikkelsen til sin familie i Danmark. 

Udvalgt af redaktøren i Bogklubben Historie som månedens bog i marts 2022.


  • Antal sider328
  • Højde237 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde29 mm
  • Vægt738 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401968
  • GenreHistorie
Klubpris219,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Ejnar Mikkelsen

Ejnar Mikkelsen (23. december 1880 – 1. maj 1971) var dansk polarforsker, skibsfører og forfatter. Som helt ung styrmand

var han i 1900 på sin første polarekspedition (Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland), og i 1901-02 var han med som kartograf på en mislykket amerikansk Nordpolsekspedition. Fra 1906 til ’08 var han leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska.