Fatimas hånd

Fatimas hånd

Spanien 1568. I det bjergrige Andalusien gør den muslimske befolkning, moriskerne, oprør. De er blevet tvunget til at omvende sig til kristendomme og opgive deres kultur, deres jorder og deres værdighed. Den unge morisk Hernando er blandt oprørerne. Han er resultatet af en kristen præsts voldtægt af en ung muslimsk kvinde.

For at undgå skammen købte hans morfar en fattig muldyrdriver til morens ægtemand. Stedfaren hader Hernando, og det had får drengen ofte at føle. Ja, med sine blå øjne og mørke hud er han hadet og mistroet af både kristne og muslimer, og fanget mellem to befolkningsgrupper forsøger han at finde sin plads.

Under oprøret bliver Hernando vidne til ubeskrivelig grusomhed fra begge parters side. Midt i gruen møder han pigen Fatima med de mørke øjne. Inden længe ved han, at han ikke kun skal kæmpe for sin tro og kultur – også kærligheden kræver krydsede sabelklinger. Og så anklager hans stedfar ham for forrædderi ...

Fatimas hånd er en åndeløs roman om det gode og det onde. Om kærlighed og had, drømme og håb. Det er en stor bog fyldt med historiske detaljer, uforglemmelige personer og en opslugende fortælling.
  • Antal sider912
  • Højde220 mm
  • Bredde149 mm
  • Dybde54 mm
  • Vægt908 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr258020
  • GenreHistoriske romaner,Skønlitteratur: generelt
Klubpris199,95 kr.

Forfatter

Ildefonso Falcones

Ildefonso Falcones (f. 1958) er uddannet advokat og født i Barcelona, hvor han i dag bor med sin kone og fire børn. Han skriver storslåede historiske romaner, som tager læserne med tilbage til fortidens Spanien.

Han debuterede i 2006 med Havets katedral, der blev en international bestseller og er produceret som tv-serie. Siden er kommet Fatimas hånd (2011), Sigøjnerinden fra Sevilla (2013) og senest Jordens arvinger (2017), der er en efterfølger til Havets katedral.

Falcones er en af Spaniens største forfattere med mere end 7 millioner solgte bøger på verdensplan, og han er oversat til mere end 40 sprog.

Fotograf: Paloma Rincón, 2010

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter