Et festfyrværkeri af en kagebog med lækkert bagværk og søde sager til enhver lejlighed. I KAGER, DER SMAGER har Alette Bertelsen samlet kager til dessert og til klassens time. Kager, der egner sig til tur og transport, til te og til et festligt glas. Der er kager til børn og bedstemødre, kærester og veninder. Der er kager med friske bær og blomster, der kan spises på en sommerdag, og skønne krydrede kager, der luner efter en kold vintergåtur. Og så er der et mylder af idéer til pynt og dekoration - og masser af forslag til variationer.
Bogen er inddelt i overskuelige afsnit og forsynet med både et regulært register og et særligt, som giver mulighed for at pejle sig frem til opskrifter, hvor der for eksempel ikke er mel eller mælk i. En sand guldgrube for enhver med en sød tand.