Nattelinjen
Nyhed

Nattelinjen

Halloween-nat får Maja et uhyggeligt opkald på børnetelefonens nattelinje, hvor hun arbejder som frivillig ved siden af sit job som skolelærer. Hun tror først, at det er en halloweenspøg, men da hun senere hører om en tragedie i Skødstrup, hvor direktøren for en restaurationskæde er blevet brutalt myrdet halloween-nat sammen med sin hustru og yngste datter, og hans ældste datter på ti år og sønnen på seks år er forsvundet, får hun mistanke om, at opkaldet har noget med sagen at gøre.

Samme nat henter Rolando Benito sit barnebarn Marianna fra en halloweenfest i Hornslet. Midt på kørebanen må Rolando pludselig bremse op, da der står en stor hund, en grand danois, der har blod på det ene bagben. Marianna lokker sin morfar til at tage hunden med sig hjem, til ejermanden findes, og det får konsekvenser for Rolandos efterforskning af det makabre drab på familien i Skødstrup og eftersøgningen af de to savnede børn, men sagen drejes i en anden retning, end Rolando ønsker den.

Journalist Anne Larsen har fået nyt job. Jobbet bringer hende ind i et farligt miljø, som kædes sammen med begivenhederne og Rolandos efterforskning, men ikke uden risiko for, at hun også selv kommer i livsfare. Efterhånden tager sagen en helt ny og uhyggelig drejning, som ingen havde forestillet sig.

I Nattelinjen er 13. bind i serien.
  • Antal sider400
  • Højde212 mm
  • Bredde152 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt596 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401059
  • GenreKrimier og mysterier
Klubpris169,95 kr.

Om forfatteren

Inger Gammelgaard Madsen

Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) voksede op på et gartneri i Galten ved Århus, hun er uddannet grafisk tegner og arbejdede en årrække som reklametegner i hhv. Silkeborg og Århus.

I 2008 udgav hun Dukkebarnet, den første krimi i serien om kriminalassistent Roland Benito. Siden er udkommet Drab efter begæring samt Fremmed indtrængen.

Hendes krimier handler alle om aktuelle ting og begivenheder og er spændende og vedkommende.

"Inspirationen kommer af aktuelle temaer, jeg hører eller læser om, og som kunne være interessante for Rolando Benito at se nærmere på. Hver bog i serien er skrevet ud fra en autentisk begivenhed, som har sat min fantasi i gang, og som jeg så har bygget fiktivt videre på. Jeg følger med i alt, hvad der er om politiets arbejde i aviser og på tv. Og ikke mindst de gode krimiserier. Når jeg læser, er det også krimi-genren, der interesserer mig mest og også bøger og artikler om retsmedicinernes og kriminalteknikernes arbejde." - skriver Inger Gammelgaard Madsen.

Læs mere på: https://inger-gammelgaard-madsen.dk/

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter