Savas vidner

Savas vidner

En kvinde styrter i døden fra et kirketårn, en ung pige findes hængt i et lagen, og en gruppe unge begår kollektivt selvmord på en afsidesliggende parkeringsplads i Nordsjælland. Er det tilfældige, ulykkelige hændelser, eller er de på en eller anden måde forbundet?

Dannie Lind er lidt af en neurotiker og en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst, hendes kæreste er gået fra hende, og et af de få lyspunkter er den spredte kontakt til ekskærestens syvårige søn, Louis. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme hurtigst muligt, er det derfor en kærkommen lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet.

Sophie efterlader sig store mængder af forskningsmateriale om emner som hekseprocesser i middelalderen, besatte børn og uddrivelse af dæmoner. Det tvinger Dannie til at se tilbage mod en opvækst, hun af flere årsager helst vil glemme. Langsomt nærmer hun sig opklaringen af en morbid hemmelighed, der har været skjult i århundreder. Og den indsigt, hun opnår, er langt mørkere, end hun nogensinde har kunnet forestille sig.
  • Antal sider448
  • Højde234 mm
  • Bredde161 mm
  • Dybde36 mm
  • Vægt917 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr311167
  • GenreKrimier og mysterier,Thrillere / spændingsromaner
Klubpris199,95 kr.
"Dansk thriller med internationalt format."
5 ud af 6
- Ekstra Bladet
5 ud af 6
- Børsen
"Det er en direkte uhyggelig historie. Fordi den er skrevet godt."
4 ud af 6
- Jysk fynske medier