Stalker
Et link til et filmklip på nettet – filmet ind gennem et soveværelsesvindue.

En kvinde er ved at klæde sig af. Ingen hos politiet i Rigskrim tager filmen alvorligt. Ikke før kvinden findes myrdet i sit rækkehus. Og ikke før politiet får endnu en filmsekvens.

Den nye kommissær, Margot Silverman, sidder nu på Joona Linnas kontor og kæmper desperat for at identificere kvinden og advare hende. Forgæves.

Morderens andet offer hedder Susanna Kern. Hendes mand bliver så chokeret over at finde sin kone dræbt, at han lægger hende i seng og gør hele huset rent. Hvad har han set, der har traumatiseret ham så voldsomt?

Margot Silverman presser psykiateren Erik Maria Bark (fra Hypnotisøren) til at forsøge med hypnose for at få svar. Det specielle forhør frembringer ubehagelige minder hos hypnotisøren – og oplysninger, som får ham til at lyve for politiet og begynde sin egen efterforskning.

Samtidig har kommissær Joona Linna været forsvundet i over et år, og alle tror, han er død. Næsten alle. For hans kollega, Saga Bauer, har ikke opgivet at finde ham og få ham ind i kampen mod den bestialske kvindemorder.

Stalker er femte fremragende bind i Kepler-serien med Joona Linna.
  • Antal sider624
  • Højde222 mm
  • Bredde147 mm
  • Dybde46 mm
  • Vægt753 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr289694
  • GenreKrimier og mysterier,Thrillere / spændingsromaner
Klubpris99,95 kr.
"Det er umuligt ikke at få myrekryb, når man læser Lars Keplers nye krimi ...En dragende uhyggelig pageturner."
5 ud af 6
- Børsen
"Hold kæft - ja, undskyld mig og mit sprog - men hvor er Stalker dog grusomt uhyggelig. Bogen sparker dig ind i mellem op i et hjørne, hvor du ønsker, du ikke var havnet. [...]
6 ud af 6
- Fyens Stiftstidende
"Det er vildt og råt, satans uhyggeligt og uhyggeligt godt skruet sammen."
5 ud af 6
- Ekstra Bladet

Forfatter

Lars Kepler

Lars Kepler er et pseudonym for det svenske forfatter-ægtepar Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, der på kort tid har markeret sig som en af Skandinaviens stærkeste krimiforfattere. Under navnet Lars Kepler har parret udgivet den succesfulde og anmelderroste krimiserie om kriminalkommisær Joona Linna. Lars Keplers bøger har opnået enorm popularitet og er udgivet på flere end 30 sprog.

Serien indledtes med bøgerne HYPNOTISØREN, PAGANINI-KONTRAKTEN og ILDVIDNET, der henholdsvis udkom på dansk i 2010, 2011 og 2012. I 2012 var der premiere på HYPNOTISØREN som film med store svenske stjerner som Mikael Persbrandt og Lena Olin i rollerne som hypnotisøren Erik Maria Bak og hans kone, Simone Bark. Rollen som Joona Linna gik til den finske skuespiller Tobias Zilliacus. Filmen blev instrueret af svenske Lasse Hallström.

I 2014 fortsatte udgivelsen af Lars Keplers krimiserie om Joona Linna på dansk med SANDMANDEN og STALKER. I januar 2017 udkom det følgende bind i serien, KANINJÆGEREN. Og det blev i november 2018 efterfulgt af LAZARUS.

I oktober 2020 udgives på dansk den 8. Kepler-krimi, SPEJLMANDEN.

Foto: Ewa-Marie Rundquist, 2020

Produkter i samme kategori

Nyhed
Terapeuten
Månedens bog
Den tavse enke
Førpris 189,95 kr.
Nyhed
Anders de la Motte pakke
Førpris 339,95 kr.
Nyhed
Steffen Jacobsen pakke
Førpris 500,00 kr.
Nyhed
Camilla Grebe pakke
Førpris 399,95 kr.