34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.
Ti dages stilhed

Ti dages stilhed

Læseprøve
Lytteprøve
Hvad sker der i sindet, når man fjerner enhver mulighed for distraktion? Hvordan bliver bevidstheden påvirket af intensiv meditation? Og hvem bliver man, når man så at sige isolationsfængsles i sig selv uden at måtte tale, skrive eller søge øjenkontakt med sine medkursister? Det var nogle af de spørgsmål, der rumsterede i hovedet på Niels Lyngsø, da han tog op i en svensk skov for at tilegne sig en urgammel buddhistisk meditationsteknik. I begyndelsen var han skeptisk og følte sig akavet, men under opholdet skete der alligevel noget, der rokkede alvorligt ved både hans selvopfattelse og hans verdensopfattelse. Ikke alene blotlagde det intensive meditationsretreat ubønhørligt hans egen indre kritiker. Det gav ham også et alment og tankevækkende indblik i, hvad der foregår i menneskets bevidsthed, når der bliver helt stille omkring en: Er der overhovedet et jeg derinde?

I Ti dages stilhed – et essay om bevidsthed og meditation fletter Lyngsø på levende og underholdende vis sin personlige beretning om oplevelserne og reaktionerne undervejs – fra mindreværdsfølelse
til bedrevidenhed og fra ulidelig smerte og grænseløs irritation til lykkelig ro - sammen med en række spændende nedslag i, hvad den nyeste hjerneforskning siger om bevidsthed og meditation, og om hvordan vi rent faktisk kan omforme vores hjerne. Det er sjovt, begavet og meget inspirerende.
  • Antal sider192
  • Højde187 mm
  • Bredde119 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt227 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400244
  • GenreSelvhjælp og personlig udvikling,Sind, krop, sjæl
Klubpris169,95 kr.

Bøger i samme genre

Forfatter

Niels Lyngsø

Niels Lyngsø, født 1968, debuterede med digtsamlingen MASKE & MASKINE i 1992, siden har han udgivet en række digtsamlinger bl.a. STOF fra 1996 og FORCE MAJEURE fra 1999.

I 2015 udgav Niels Lyngsø den anmelderroste roman MIN UKENDTE BROR, og få år forinden udkom FREMMED UNDER SAMME HUD, en samling lyriske prosastykker, som bærer genreangivelsen ”versioner”. Desuden skrev Niels lyngsø børnebogen KAMPEN OM SYRAKUS sammen med Karen Fastrup i 2002.

I september 2016 er han aktuel med romanen HIMLEN UNDER JORDEN, der er en selvstændig fortsættelse af MIN UKENDTE BROR.

Niels Lyngsø er meget optaget af den franske filosof Michel Serres, som han også skrev guldmedaljeafhandling om i forbindelse med sit studie på Litteraturvidenskab. Sideløbende med sit forfatterskab har Niels Lyngsø også fungeret som lyrikanmelder på Politiken, og som redaktør på tidsskriftet Den Blå Port.